Bestilling. Bestilling kan ske per mail, brev eller telefon. Vi træffes mandag - fredag fra 09.00 til 17.00. En telefonisk bestilling bliver registreret med det samme, og bestillinger per mail eller brev besvarer vi snarest.
Når
I har bestilt fremsendes en bekræftelse sammen med girokort.
Betaling.
Lejen skal betales i 2 rater. 1. rate skal betales senest 7 dage efter, I har
modtaget bekræftelsen. 2. rate skal betales senest 1 måned før ankomsten. Ved
kortfristet bestillinger skal hele beløbet betales straks.
Depositum.
For enkelte huse skal der betales et depositum, normalt kr. 800,-. Dette betales
sammen med 2. rate. Beløbet bliver sendt retur pr. check, hvis huset er
efterladt rengjort, og der ikke er sket nogle skader på hus og inventar. I vil
modtage checken senest 14 dage efter lejemålets ophør.
Rejsen til sommerhuset. Vi sender udførlig vejbeskrivelse og husets adresse sammen med vor bekræftelse.
Ankomst/afrejse.
Ankomst kan ske mellem kl. 16.00 og kl. 18.00. Ved ankomst senere end kl. 18.00
bedes I meddele dette til et eventuelt nøgleudleveringssted. På afrejsedagen
skal huset forlades senest kl. 10.00. Vi beder Jer efterlade huset i rengjort
stand.
Slutrengøring. I de fleste af husene kan man bestille en slutrengøring frem til onsdag før afrejsen. Prisen varierer efter husets størrelse fra kr. 450 - 700
Hvad
I skal vide om et typisk dansk sommerhus.
Medbringes:
Sengelinned, håndklæder, vaskeklude og viskestykker samt rengøringsmidler.
Den
ekstra plads opholdsstuen har, bliver ofte taget fra soverummene, så I skal
ikke regne med, at der er et skab til hver person ej heller en hank til hver håndklæde.
Målene
på sengene i de feriehusene er ca. 70/90 x 190/200 cm. Madrasserne kan også
være lavet af skumplast.
En
“hems” er et åbent loftsrum, som er anvendeligt til soveplads, og som
regel nåes med en stejl stige.
M2
pr. hus. Totalareal af hus excl. terrasse.
Havemøbler.
Mindst 1 bord og siddemuligheder for 4 personer.
Elektricitet.
220 volt og el-varme.
Ofte
sørger en lille kamin eller brændeovn i huset for rigtig dansk hygge.
Brænde er ikke inkluderet i prisen, men I kan købe det ved næsten hver købmand i ferielandet. Bemærk at man ikke må benytte brænde samlet på stranden, da brændeovnen kan tage skade af saltet.
Gynge
eller sandkasse forefindes ved enkelte huse og dette vil i så fald fremgå
af beskrivelserne. Ellers indbyder sommerhusgrundene også til mange muligheder
og former for spil og leg.
Det
er ikke tilladt at stille mobilhome, telt eller campingvogn på
sommerhusets grund.
Personantal.
Ved hvert sommerhus er der angivet et personantal, og dette antal må ikke
overskrides. Husejeren kan afvise alle tiloversværende personer.
Husdyr må gerne medbringes, hvis dette er angivet ved husbeskrivelsen. Dog bedes I tænke på, at hunde kan forårsage skader, hvis man lader dem være alene i fremmede omgivelser. Startside